FORÆLDRE- OG PÅRØRENDEGRUPPE
Det er almindeligt, at forældre/pårørende kan opleve stor mistrivsel, når de står i en hverdag fuld af bekymringer, som i den grad kan ændre livsvilkårene i en familie. Dette kan føre til belastningsreaktioner som stress, angst og depression, samt isolation fra det kendte sociale liv.
Vores ønske er at give jer som forældre/pårørende mulighed for øget indsigt, samt støtte og kompetencer til at håndtere den ændrede livssituation I befinder jer i. Vores erfaring er at, hvis forældre styrkes i egen mestring og evne til at håndtere spiseforstyrrelsen hos barnet/den unge vil det, udover at øge egen trivsel, udmønte sig i bedre hjælp til jeres barn.
Vi ønsker derfor at bidrage til muligheden for, at I som pårørende møder andre pårørende. Ligeså kan det være yderst gavnligt med konkrete værktøjer og sparring i forhold til at håndtere de bekymringer der optager jer i hverdagen.
Vi gør opmærksom på, at det egentlige behandlingsansvar er placeret hos egen læge/speciallæge.
22543007